Reducer udgifter hver gang du kører
Med et fejesugeanlæg fra Timan er du sikret mærkbart lave driftsomkostninger. Sugemundstykket til Tornado T2 er så slidstærkt, at vi giver 30 måneders slidgaranti.
Desuden indeholder vores sugekasse ingen roterende sliddele eller filterbørste. Det betyder mindre vedligehold og ingen driftstop.
Det lave benzinforbrug betyder naturligvis også, at du sparer penge, hver gang du starter maskinen, uden at du skal gå på kompromis med sugekraften.
Takket være det kraftigere sug, kan du køre med en høj fejehastighed og derved dække flere m2 pr. time. Vi ved fra vores PM10/2.5-test, at Tornado T2 i gennemsnit samler 92,7 % af materialet op – det er et usædvanligt godt resultat.
Miljøvenlig fejesugemaskine
Vi har bygget en gadefejemaskine, der på alle måder er miljøvenlig at benytte. Den benzindrevne maskine overholder alle EU’s Stage V emissionsstandarder, og udleder derfor færre NOx-gasser. Fejesugemaskinen er udmærket med et 4-stjernet PM10/2.5 diplom, hvilket er topkarakter. Det vil sige, at et minimum af små støvpartikler udledes fra maskinen, hvilket giver en så ren luft som overhovedet muligt i det område, du arbejder.