Græsset står højt, arealet skråner, og det er mere end besværligt, hvis ikke umuligt, at komme til at klippe eller slå det med en almindelig slåmaskine. Med mindre man tager ”den tunge” buskrydder på skulderen.
Med Timan RC-751, der udmærker sig med lav egenhøjde, at være selvkørende ved at have fremdrift på larvefødder, at være fjernbetjent og udstyret med slagleklipper, der ”fælder” selv høje planter, udføres dette ellers vanskelige arbejde ganske let.
Skal der nedlægges bjørneklo, andre småbuske eller vildskud, som er et til to år, gøres det let med Timan buskrydder RC-751. Med sine kun 50 cm i højden kommer RC-751 ind under de fleste træer, hvor der ønskes ryddet for vildskud og anden vækst. RC-751 er udstyret med en professionel godkendt fjernstyring med indbygget nødstop og flere sikkerhedsfunktioner.
Timan RC-751 buskrydder og skrænteklipper er den stærke partner, når det gælder klipning på skråninger op til 58 grader, samt steder hvor det er vanskeligt tilgængeligt. Med sin klippebredde på 750 mm, kommer denne fjernstyrede enhed ind de fleste steder og med sit lave tyngdepunkt, er den særdeles stabil - selv under vanskelige forhold.
RC-751 klipper fri for larvebåndene, hvilket er ensbetydende med at der kan klippes helt ind langs en mur eller kant. Ligeledes bliver græsset ikke kørt ned af larvebåndene. Med sine 330 kg transporteres RC-751 let på trailer eller ladbil.
Larvebåndene er ophængt uafhængig af hinanden, hvilket er ensbetydende med at maskinen altid har fat i underlaget på fire punkter. Dette gør maskinen let at styre, da den bevæger sig roligere samtidig med at den har godt fat i underlaget selv i ujævnt terræn. Skal der skiftes slagler eller udføres andet vedligehold, kan klipperen placeres i serviceposition, hvilket giver gode arbejdsforhold.
Med støtte fra Forebyggelsesfonden har Timan A/S foretaget en undersøgelse af arbejdsmiljøet ved anvendelse af fjernstyret teknologi på buskrydder.
Resultatet er en rapport der belyser de arbejdsmiljømæssige aspekter/påvirkninger ved benyttelse af håndholdt buskrydder og fjernstyret buskrydder.
Rapporten er udarbejdet med baggrund af 4 virksomheders brug af håndholdt buskrydder og efterfølgende fjernstyret buskrydder. I alt har 30 og 19 personer deltaget i undersøgelsen, der er gennemført over 9 måneder.
Rapporten konkluderer at der opnås betydelige arbejdsmiljømæssige fordele, ved anvendelse af fjernstyret teknologi, når der skal arbejdes med buskrydder og at fjernstyret teknologi hurtigt læres at anvende.
Den fysiske belastning reduceres bl.a. på ryg og skuldre, samtidigt med at der opnås kapacitetsmæssige fordele.
Arbejdsmiljø ved anvendelse af fjernstyret teknologi på buskrydder
Skån ryg, hofter og ankler – og få udført op til 4 mands arbejde
Bedre og sikket arbejdsmiljø = mindre sygefravær
Ideel til arbejde under fjernvarmerør, solcelleanlæg, ved regnvandsbassiner, helleanlæg og andre svært tilgængelige områder
En sikker investering i et godt arbejdsmiljø
Specifikationer:
Motor - Briggs & Stratton: 14 HK
Transmission til larvebånd: Hydraulisk
Transmission til slagleklipper: Mekanisk med el-kobling
Klippebredde: 750 mm
Vægt: 345 kg
Max arbejdshældning i alle retninger: 50 grader
Kip vinkel: 70 grader
Tyngdepunkt: 200 mm over jorden
Total længde: 1.650 mm
Total bredde: 870 mm
Total højde: 580 mm
Trædeflade på larvebånd: 800 mm
Kontakt os
ELITE SERVICE ApS
Sortevej 25
8543 Hornslet
CVR-nr: 32154549
Tel: +45 86 15 63 02
Brug af Cookies
OK
Denne shop bruger cookies og andre teknologier så vi kan for bedre din brugeroplevelse på vores sider. Klik og læs mere.
Vi tager forbehold for trykfejl, udsolgte varer, leveringssvigt, pris- og kursændringer samt ændringer i produkternes specifikationer. Alle oplysninger på vores hjemmeside, www.eliteservice.dk er at betragte som vejledende, herunder priser, lagerbeholdning, specifikationer og illustrationer. Elite Service kan ikke blive bundet af oplyste priser eller lagerstatus.